Om os

Hvem er vi?

Kreds 39 er en underafdeling af Schæferhundeklubben for Danmark og har hjemsted i Mårum, Nordsjælland. Medlemstallet er i øjeblikket ca. 30.
Vores klubhus og træningsplads ligger Ny Mårumvej 214, Mårum, 3230 Græsted. Klubhuset og træningspladsen danner rammen om de fleste af vore aktiviteter. Klubhuset er stedet, hvor vi mødes for at slappe af sammen efter træningen. Det er også her mange af vores medlemsaftener og møder bliver afholdt. Vi har 3 arealer til rådighed, som vi kan træne på. Vi deler vores træningsbaner med Rottweilerklubben og Dobermanklubben. De har Træningstid på andre dage/tidspunkter Efter i mange år at have været “bosiddende” på Stenlandsgården i Helsinge, er vi i august, 2003, blevet flyttet til Mårum. Her har Gribskov Kommune lavet en ny træningsplads til hundetræning. I 2009 blev det endelige arbejde omkring etableringen af selve træningspladsen færdig gjort således, at vi nu har fine faciliteter til træningen.

Vores målsætning

Schæferklubben for Danmark har til formål at arbejde for en stadig forbedring af schæferhunden samt udbrede kendskabet til schæferhunden som familie- og brugshund. Det er denne paragraf, vi arbejder ud fra i vores kreds